Projektering

Tolerencer
Forbandter
Eksempelsamling PIR
Briiso eksempelsamlingen
Eksempelsamling brand
Briiso afslutning mod tag
Detalje tegninger
Standard skaller
Briiso opsætning af skaller
Montagevejledning

Projektering med Briiso facadesystem

 

Isolering:

Der isoleres med PIR isolering med lambda på 0,0248, PIR isoleringen skal være med præfabrikeret udvendige fuger, for at sikre en hurtig og lige montage af skallerne. (det anbefales at vælge en PIR isolering der er produceret uden folie på for og bagsiden, da sådanne en løsning har den stærkeste vedhæftnings evne. Briiso PIR isolering produceres i den millimeter tykkelse der ønskes og uden folie. se datablad på pir isolering her. Briiso PIR isoleringsplader tildannes let på byggepladsen i individuelle mål, så flugten med eksisterende murværk på bygningen bevares.(hvis der ikke er bygget i 3 skifter = 20 cm)
System uden fleksibilitet i skifte afstanden
Briiso system med fleksibilitet i skifte gangen
 

Skallerne:

Det anbefales at vælges en løsning hvor skallerne monteres på PIR isoleringspladerne på byggepladsen. Dette for at sikre et så autentisk dansk murværks udseende som muligt, med udtryk og præg af murerens håndelag. Af hensyn til miljøet, anbefales det at teglskallerne leveres færdig produceret i 25 mm tykkelse fra fabrik, dette for at spare unødvendigt C02 udledning. Forskellen på at producere 1 m2 mursten og 1 m2 skalle er 9 m3 C02, som der udledes mindre ved færdig produceret skaller pr m2.

Fugerne:

Fuger skal være en farve og udformning der ligger så tæt op ad de eksisterende fuger, Briiso kan lave fuger i alle farver og med den kornstørrelse der ønskes. På den måde sikres så ens udseende på de eksisterende fuger og de nye fuger som muligt.

Sokkel:

Briiso PIR isolerings plader kan føres direkte under terræn, da pladerne ikke kan optage fugt, disse plader leveres uden udvendige fuger. På den måde opnår man den samme U-værdi på hele væggen med det samme produkt og tykkelse. Det anbefales at vævpudse sokkel løsningen. Ønskes soklen at flugte med udvendig side af murværk, bestilles sokkel isoleringen i den tykkelse så det kommer til at passe.
Afslutning hvor der IKKE afsluttes med skaller:
Der afsluttes imod brændbare flader som ikke beskyttes af skaller, med 20 mm mineraluld.

Godkendelser og test:

Briiso er godkendt på DBI i klasse k1-10, og må derfor anvendes på: Alle udvendige flader op til og over 22 meters højde, såfremt det bagvedliggende materiale er ubrændbart. se rapport her
Briiso er udtrækstestet på Teknologisk Institut, dette er ikke et krav, men et godt bevis at have. se test her
Skulle du have spørgsmål i forbindelse med projekteringen, så tøv ikke med at kontakte os, vi sidder klar til at guide og hjælpe og vil gerne være din sparringspartner.
 
 

Tolerencer:

Forudsætninger:
  • For at kunne efterleve nedenstående tolerencer, kræver det en ret flade at opsætte Briiso facadesystem på, derfor tilskyndes der at fladen oprettes inden opsætning af briiso facadesystem, så der kan efterleves bygherres krav vedr tolerencer.
  • Briiso skallerne har et deklareret mål på 228 x 25 x 54 mm. (Standardmål for briiso skaller). Alle vandrette og lodrette mål til murværk bør være modulprojekteret i overensstemmelse med murmål (60 x 120 x 240 mm)
  • Ved en konstruktion, der består af en skalmur opført af teglsten og sammenbygget med fx en råkonstruktion af beton-, letbeton- og letklinkerblokke eller stål, forudsættes det, at der vælges en toleranceklasse for alle bygningsdele, fx normal eller skærpet (NT eller ST), der sikrer overensstemmelse mellem bygningsdelene.

Mulige konfliktområder under projekteringen 

Der kan være konflikt mellem tolerancerne for råhuset og de efterfølgende aktiviteter.
Det kan fx dreje sig om:
  • Kotehøjden på det færdige murværk og de forventede indfaldskrav for efterfølgende aktiviteter
  • Indplacering af andre bærende elementer, dragere og tagkonstruktion
  • Forholdet mellem vindues- og døråbninger i råhus og skalmur samt efterfølgende vindues- og dørmontage.
Det er derfor nødvendigt at analysere bygningen og fastlægge de tværfaglige tolerancer ud fra en overordnet sammenhæng. Hvor det er nødvendigt, anvendes skærpet tolerance. Det foreslås i normal og skærpet toleranceklasse (NT og ST) at anvende et (x, y) koordinatsystem, dvs. at gå ud fra et fælles 0-punkt for at minimere fejlafsætninger og toleranceafvigelser.
Hvor der er krav om særligt krævende opgaver, fx i forbindelse med gennemgående vinduesbånd, store lodrette facadepartier gennem flere etager eller vinduer, der skal flugte lodret/vandret, skal der i projekteringen tages højde for element-, udsparings- og montagetolerancer, således at det udførelsesmæssigt er muligt at opnå de stillede krav.
I lempet og normal toleranceklasse (LT og NT) er der er uoverensstemmelse mellem DS 414 Norm for murværkskonstruktioner, DS 482 Udførelse af betonkonstruktioner, DS 420 Norm for letbetonkonstruktioner, DS/EN 1520 Præfabrikerede elementer af letklinkerbeton samt branchernes egne opstillede tolerancer. Der er således risiko for væsentlige målforskelle ved afsætning af mål vandret og lodret samt ved afsætninger af koter.
I normal toleranceklasse (NT) er det nødvendigt, at der sker en samlet koordinering mellem de gennemgående “åbninger i facaden”, således at kanter flugter bedst muligt mellem bagelement og facademurværk.
Anbefalinger vedr. åbninger i facaden
  • Det anbefales at øge udsparinger til vinduer og døre med +10 mm i forhold til det normale hulmål for at imødegå toleranceafvigelser ved elementproduktionen og montagen
  • Udsparinger til vinduer kan, hvor vinduer skal flugte vandret/lodret, som alternativ til skærpet montagenøjagtighed udføres med et overmål i bredde og højde på fx 30 mm. Efterfølgende monteres fx udligningsplader, der indmåles og monteres efter elementmontagen.
Murerfaget kan – under forudsætning af, at ovenstående tiltag gennemføres – sikre, at vinduer og dørpartier i flugt lodret over hinanden eller vandret ved siden af hinanden kan monteres med en flugttolerance på ±10 mm.
Placering af fundamenter 
Hvis fundamenter udføres i lempet toleranceklasse (LT) med kotetolerancer fra +25/-10 mm, er der risiko i efterfølgende entrepriser for ekstraarbejder som fx:
  • Forøget opklodsning/afhugning ved de fleste typer elementer
  • Opretning/afhugning for første skifte ved mur.
Ved en tolerance for afvigelser fra centerlinien på ±30 mm vil der være risiko for, at efterfølgende aktiviteter ikke kan optage denne tolerance. In situ-støbte fundamenter, fundamenter med udstøbningsblokke og letklinkerblokke samt præfabrikerede fundamenter anbefales derfor udført i normal eller skærpet toleranceklasse (NT eller ST) med følgende maksimale tolerancer:
  • Kote o.s. i NT ±10 mm
  • Kote o.s. i ST +5/-10 mm
Placering i forhold til centerlinie i NT: +5/-10 mm.
Det er en forudsætning, at alle mål afsættes og kontrolleres ud fra en fortløbende målkæde i et (x,y,z) koordinatsystem.
Indstøbninger i fundamenter 
Der er ikke i danske standarder taget stilling til tolerancer for indstøbningsdele, såsom bolte, beslag etc. Der skal derfor i forbindelse med projekteringen tages stilling til nøjagtigheden for at sikre, at tolerancerne er nøjagtige nok. Hvor det er nødvendigt anvendes løsning som beskrevet i enten normal eller skærpet toleranceklasse:
NT (normal toleranceklasse): Placering i forhold til centerlinier: ±8 mm.
ST (skærpet toleranceklasse): Placering i forhold til centerlinier: ±5 mm.
Ved afsætning af indstøbte dele med tolerance på ±5 mm eller med større nøjagtighed kan det anbefales, at der projekteres med udsparinger i fundament og efterfølgende placering ved indstøbning. Ved efterfølgende indstøbning af ankerbolte mv. i udsparinger foretages der en kontrolmåling.
 

Ydelsesfordeling

 
Aktør
Opgave
Arkitekt/ingeniør
• Sikre, at målsætning af vandrette og lodrette modulmål sker i overensstemmelse med murmål
• Tidsplan for bl.a. vinterperioden, der tager højde for følsomme arbejder, såsom filtsning/vandskuring og færdigfugning etc.
• Sikre i projekt og overordnet procesplanlægning, at det er teknisk muligt at udføre en fugtteknisk sikker løsning
• Krav til udfyldning af fuger mellem væg/væg og væg/dæk, herunder valg af materialer
• Valg af overflade ud- og indvendig
• Valg af udfaldskrav til ud- og indvendig overflade
• Evt. beskrive malebehandling af ud- og indvendige overflader samt udfaldskrav
Murerentreprenør
• Udføre murerarbejdet i henhold til beskrivelsen herfor
 
Udfaldskrav til skalmure
Toleranceklasse(r) til de enkelte kontrolområder
 
Lempet klasse
Normal klasse
Skærpet 
klasse
Kontrolmetode 
og -middel
Vandret mål
DS/EN 1996-2
 
Placering i planet
± 10 mm 1)
± 10 mm 1)
A1
Målebånd
Kote
Færdig kote på murværk målt over en facadelængde
Max ±10 mm
Max 
+5/-10 mm
C1
 C3
Nivellering
Lod
DS/EN 1996
 
Ved mur med en højde ≤ 3,5 m gælder, at lod på forbindelseslinien mellem toppunkt og fodpunkt må variere
± 20 mm 1)
Max 10 mm 2)
Max 10 mm 2)
E3
Lodsnor
Lod, i den samlede bygning på 3 etager eller mere
± 50 mm 1)
 
 
Lodsteder fra fodpunkt til toppunkt ved 3 m højt murværk: Afvigelse i henhold til centerlinien
±3mm/m
C6
Lodstok
Lodtolerancen ved større etagehøjder må ikke overskride centerplacerings-tolerancen
± 20 mm 1)
± 15 mm 3)
± 10 mm 3)
C6
Lodstok/
teodolit
Krumning
Murens krumning fra fod til top
Max 10 mm *
G3
Snor eller retskinne
Planhed
Vandret plan i skiftegangsflugt målt over en facadelængde
Max ±10 mm
C1
Nivellering
Skiftegangsflugt
±3 mm/2 m
B2
 F1
Opspændt snor
Retskinne
Planhedskrav for første udlægningsskifte samt afsluttende skifte ved rem o. lign.
±5 mm/2 m
F1
Retskinne
Planhed for murværk som facade
±6 mm/2 m
F1
Retskinne
Planhed i en meter
± 10 mm 1)
F1
Retskinne
Planhed i 10 meter
± 50 mm 1)
C6
G3
Opspændt snor/
teodolit
Indbygning
Indbygning af andre bygningskomponenter
±5 mm
A1
Målebånd
Vinduer og døre
Afsætning af vindueshuller over hinanden
±5 mm
C1
 C4
 E4
Målebånd eller lodsnor
Teodolit
Afsætning af hulmål ved vindues- og døråbninger
±10 mm
A1
Målebånd
Murværksfalse
Murværksfalse i gennemmurede vægge: 
Forskydning i henhold til for- og bagmur
Max ±2 mm
F1
Retskinne
Lodsteder i murværksfalse. Måles fra bundfalse til overfalse (fodpunkt til toppunkt)
±2 mm/2 m
E2
Lodstok
Murhjørner
Vinklen om et murhjørne
±3 mm/2 m
H2
H3
Vinkel eller totalstation
Planhed ved murhjørner i afstand ≤ 2 m
±3 mm/2 m
F1
Retskinne
Fugetolerancer for mursten i dansk standardformat
2) Tykfuge:
2) Liggefuger, 14 mm
n ± 7 mm
n ± 6 mm
n ± 5 mm
A3
C5
Målestok
2) Studsfuger, 14 mm
n +14/-7 mm
n + 12/-6 mm
n + 10/-5 mm
A3
C5
Målestok
2) Normalfuge
2) Liggefuger, 8-14 mm
n ± 5 mm
n ± 4 mm
n ± 3 mm
A3
C5
Målestok
2) Studsfuger, 8-14 mm
n + 10/-5 mm
n +8/-4 mm
n +6/-3 mm
A3
C5
Målestok
2) Tyndfuge:
2) Liggefuger og studsfuger, 3-8 mm
n ± 4 mm
n ± 3 mm
n ± 2 mm
A3
C5
Målestok
2) Limfuge:
2) Liggefuger og studsfuger, 3 mm
n ± 3 mm
n ± 2 mm
n ±1 mm
A3
C5
Målestok
 
Bemærkninger
  • 1) – henviser til DS/EN 1996-2, Eurocode 6, fig. 3.1 og tabel 3.1
  • Planhed henviser til note til DS/EN 1996-2, Eurocode 6, fig. 3.1 og tabel 3.1
  • 2) – henviser til Murhåndbogen 2010 side 45
  • 3) – tidligere krav i DS 414, i dag branchekrav
  • Tolerancer uden mærke er fastlagt af Murerbranchen
  • Ved anvendelse af rustikke mursten, må ovennævnte tolerance slækkes i forhold til murstenens karakter. Normens mindstekrav skal overholdes
  • DS/En 1996-1 Murværkskonstruktioner anfører idealmål for placering af åbninger, men ingen udførelsestolerancer
  • Ved hjørner eller ‘skæve vinkler’ i murværket må den beskrevne vinkel ikke fraviges.
  • I false ved åbninger og ved afslutninger af forbandt bør der kun anvendes mursten, fx trekvarter, halve og petringer, der i skæringer er udført vinkelrettede.
 
 

Forbandter

 
BorgergadeforbandtKirkeforbandt Munkeforbandt Frederiksberg forbandt Amagerforbandt Sildebensforbandt Kock’s forbandt Blokforbandt Krydsforbandt Kopforbandt Løberforbandt II Løberforbandt I Halvstens forbandt Kvartstens forbandt, lodret Kvarstens forbandt, zig-zag Kvartstens forbandt, venstre diagonalt. e
 

Detalje tegninger:

 
B

Briiso Standard skaller: